Seneste nyt

18-Oktober-2017

Ny tur til USVI

Vi havde en fantastisk tur til USVI i Marts og nogle af dem som ikke kom med har ytret ønske om at deltage på en ny tur.
Per har lavet dette tilbud, som er favorabelt.
Norwegian flyver desværre ikke mere på ruten.
Vi vil forsøge at få arrangeret løb, til alle som vil deltage. Fra 10 km, ½ m, og Marathon.
Del venligst og vend tilbage, hvis det har interesse.

Skal du med til Dansk Vestindiske Øer ?
Afgang fra Billund torsdag 22. marts og hjemkomst 02. april

Vi flyver med KLM & AIRFRANCE over Atlanterhavet og lander i Atlanta / New York, hvor vi skal have den første overnatning. Overnatning vil blive på standard hotel i området og i dobbeltværelser.
Dagen efter tidligt om morgenen flyver vi med DELTA til St. Thomas, hvor vi skal bo i 4 nætter. Tirsdag 27. marts forlader vi St. Thomas og flyver til St. Croix, hvor vi skal bo i 5 nætter.
Søndag 1. april sætter vi os ombord på et DELTA fly og flyver via USA retur til Billund med ankomst mandag 2. april.

Med i prisen er valgte fly og hotel, transfer mellem lufthavne og hoteller og transport fra St. Thomas til St. Croix.
Ekslusiv marathon løb og evt. transport i denne forbindelse og pension.

De første 4 nætter skal vi bo på øen St. Thomas, hvor vi bliver indkvarteret på The Green Iguana Hotel i dobbeltværelser. Der er aircondition og køleskab på værelserne. Gwen & John, som passer stedet, er meget engageret i deres gæster og er yderst gæstfrie. Det ligger lidt tilbage trukket på en skråning med en fantastiks udsigt og kun 10 minutters gang til centrum.

De næste 5 nætter på øen St. Croix, skal vi bo på Hotel Holger Danske. Det ligger direkte til Boardwalken, som er en 200m lang træbro, der følger langs med vandet og med flere hoteller og restauranter der alle er tillokkende. Hotel Holger Danske har aircondition og køleskab på værelserne.

På begge øer har vi et begrænset antal 3 og 4 sengs værelser til rådighed.

Der kan vælges mellem følgende flyruter og tider:

1 ) Afg. Fra Billund torsdag 22. marts kl. 15.25 med fly til Paris med ankomst kl. 17.10
Kl. 18.10 flyver vi videre til New York med sen ankomst kl. 21.50
Der skal regnes med 1 times ophold i lufthavnen inden vi har fået vores bagage og kommet forbi paskontrollen. Dvs. noget sen ankomst til vores overnatningshotel.
Fredag 23. marts flyver vi allerede videre kl. 08.35 med DELTA og forventet ankomst på St. Thomas er kl. 12.40
Retur fra St. Croix søndag 1. april kl. 16.04 med ankomst i Atlanta kl. 20.19. Her flyver vi videre kl. 22.30 til Amsterdam med ankomst mandag 2. april kl. 12.45. Efter lang ventetid i Amsterdam er vi kl. 21.35 klar til sidste etape til Billund med ankomst kl. 22.40

Eller

2 ) Afg. Fra Billund torsdag 22. marts kl. 07.10 med fly til Paris med ankomst kl. 09.10
Kl. 10.40 flyver vi videre til Atlanta med tidlig ankomst kl. 15.35
Der skal regnes med 1 times ophold i lufthavnen inden vi har fået vores bagage og kommet forbi paskontrollen. Dvs. vi ankommer til vores overnatningshotel sidst på eftermiddagen.
Fredag 23. marts flyver vi videre kl. 09.10 med DELTA og forventet ankomst på St. Thomas er kl. 12.52.
Retur fra St. Croix søndag 1. april kl. 16.04 med ankomst i Atlanta kl. 20.19. Her flyver vi videre kl. 22.30 til Amsterdam med ankomst mandag 2. april kl. 12.45. Sidste etape til Billund er med afgang kl. 16.40 fra Amsterdam og ankomst kl. 17.45 i Billund.

Der skal vælges en af ovenstående flykombinationer, som ikke kan ændres.

Prisen for ovennævnte hoteller, fly nr. 1 og transfers er kr. 16.500,- pr. person i delt dobbeltværelse.

Merpris ved vælg af fly nr. 2 er kr. 2.000,- pr. person.

Prisen for dette arrangement er baseret på min 10 betalende.

Forbehold for dollar stigning og ændrede brændstof priser !

Vi tager forbehold for udsolgt hotel ønske.

Vi håber at ovenstående er tilfredsstillende og afventer jeres accept.

Happy hilsen

Per Hjorth

Happy Skiing























Tilmelding

Tilmelding til ovenstående tur til Dansk Vestindiske øer, some er bindende ved tilmelding, gøres ved skriftlig henvendelse til Happy Skiing, hvor vi har brug for følgende på hver enkelt deltager i læselige blokbogstaver:

Det fulde navn som det står i passet, hvilket skal være gældende til 2. oktober 2018




Adresse


Mobil nummer


E-mail


Navn på værelses makker (e)


Depositum pr. person kr. 6.000,- betales senest 3 dage efter tilmelding og først til mølle princippet på 12 deltagere. Opkrævning tilsendes efter modtagelse af denne tilmelding, som kan sendes på nedenstående postadresse eller pr. mail ph@happy-skiing.dk

Restbeløbet betales senest 8 uger før afrejse.

Underskrift Dato

Det kræver en forhåndsgodkendelse at rejse til USA, som Dansk Vestindiske Øer er en del af.
ESTA kig her: http://um.dk/da/rejse-og-ophold/rejse-til-udlandet/pas-og-visum/usa-pas-og-visum/

Afbestillingsforsikring koster 6% af rejsens pris via Europæiske Rejseforsikring og skal bestilles samtidigt med rejsen. Denne er frivillig.

Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1304

21-Marts-2017

Seneste nyt

2 års arbejde er nu afsluttet.
Det har været hårdt arbejde i perioder, og de af jer som har været med på Hamburg Marathon turene ved at jeg vil have at alt klapper og alle er tilfredse.
Men dette projekt involverede nogle øer i Caribien, hvor de lever livet i deres eget tempo. Godt for dem og skidt for Per og jeg :-)
Alle jer som deltog i turen ved hvad jeg mener.
Mange nætter med for lidt søvn (specielt de sidste par uger op til afgang), resulterede i en helt igennem fantastisk tur.
Som tidligere nævnt fik vi ret tidligt på turen store udfordringer, men de blev løst og jeg håber at det var til alles tilfredshed. Ingen kunne forudse det som skete, men tusind tak for jeres tålmodighed selv om i selv var trætte og bare ville til St.Thomas.
Men i fik et døgn i San Juan :-)
Fra starten af, var de meget skeptiske overfor om en flok danskere kunne løbe i den varme. Til det kan jeg kun sige "Vi sparkede røv" derovre og jeg tror de har ændret mening nu :-)
Vi sluttede også af med maner og deltog fredag morgen i et 5 km løb kl. 06:00 med 49 deltagere, hvoraf de 23 var fra Danmark. Vi løb alle i de gule trøjer og endnu engang satte vi os i respekt.
Alle løbene resulterede i flotte danske placeringer og udløste en del "skærebrætter" :-) Håber ikke at nogle af jer kom til at betale for overvægt i flyet :-) Her tænker jeg specielt på Søndergaard "mafiaen" og Torben Jensen, som tog for sig af retterne. :-)
Til alle jer som deltog - Tusind tak fordi i ville deltaqe og tak for jeres tålmodighed og helt igennem fantastiske humør.
I har været helt fantastiske, og jeg tror vores vanskelige start fik rystet hele gruppen godt sammen.
Jeg kendte mange af jer i forvejen, men har fået mange nye venner.
Stort tillykke med Peter Simonsen og hans Marathon nummer 300 på St. Croix, som blev markeret ved en flot tatovering på armen.
Til sidst vil jeg rette en stor tak til Per Hjorth, som troede på mit projekt fra starten. Han var også en af de få som kendte til det.
Per med hans fantastiske tilgang til livet og altid gode humør var med til at få dette "event" til at blive en succes. Tusind tak Per. (ved godt du ikke læser dette, da du jo ikke er på Facebook), men jeg sender det til dig :-)
Håber i alle er kommet godt hjem og nyder at sove i jeres egne senge og drømmer jer tilbage i 30 graders varme i stedet for de temperatuer vi har her i Danmark.
Alt dette lyder jo som en takketale fra en Oscar nominering, men nu skal jeg nok slutte.
Som mange af jer ved har jeg en del projekter i støbeskeen de næste år og håber på at se mange af jer til dem.
Med venlig hilsen og på gensyn i løbeskoene.
Kim Smitt

06-Marts-2017

Seneste nyt

Endelig tid til en opdatering.
Ved afgangen fredag var flyet forsinket en halv time, hvilket jeg ikke brød mig om, da tiden var knap fra vi skulle lande i San Juan til de første 9 skulle med flyet til St.Thomas. Efter ca. 4 timers flyvning, hvor næsten halvdelen af den "tabte" halve time allerede var indhentet faldt en ældre mand om på gulvet med et hjertestop lige midt i vores gruppe. Han fik hurtigt hjerte massage, og med hjælp fra flypersonalet og ikke mindst en af vores deltagere fik de liv i ham igen. Han var dig stadig utilpas og piloten vendte flyet og returnerede til Shannon lufthavn i Irland, hvor han kom på hospitalet. Håber han er ovenpå igen og har det bedre.
Denne forsinkelse kom dog til at have store konsekvenser for vores gruppe på 40 personer, da vi hurtigt kunne regne ud at vi nu ikke kunne nå vores fly fra San Juan til St.Thomas. Stort problem, men det handlede jo om at redde et liv, hvilket selvfølgelig havde højeste prioritet.
Fik efter flere forsøg fat på Per, som allerede var på St.Thomas. Fik orienteret ham om vores situation.
Det var noget af en opgave, da vi landede med fire timers forsinkelse. Per fik kontakt til de selskaber vi skulle flyve med, men tre ud af fire flyvninger kunne ikke holdes tilbage. Så der skulle findes hoteller til 26 personer og det skulle gå stærkt. Det lykkedes Per at finde plads på to hoteller hvor vi kunne være. Fandt fire taxaer og afsted det gik. Men problerme var ikke slut her. Omkring halvdelen af reservationerne var ikke gået igennem til det ene hotel, men efter en god time lykkedes det at få plads til alle. Stor ros til de 26 for deres tålmodig og deres store velvilje til at dele værelser med personer de ikke kendte i forvejen.
Efter alle var blevet indlogeret indtraf endnu et uheld, da de 14 som skulle med det fly der kunne holdes tilbage var kommet ombord med bagage og det hele, fik at vide at de skulle forlade flyet, da et rejsebureau, havde taget alle pladserne ! Det lykkedes dog at få de 6 med. De andre 8 blev indlogeret på et hotel i lufthavnen.
Per skulle nu finde plads på fly til St.Thomas næste dag, hvilket var en kæmpe opgave, men det lykkedes.
Jeg ved ikke hvor meget Per fik sovet den nat, men selv fik jeg hele 2 timer.
De 8 i lufthavnen fik en afgang kl. 9.00 og de 26 fik fem afgange fra kl. 9.00 og frem til kl. 19.00
Det gav mig nogle taxa ture frem og tilbage mellem hotellet og lufhavnen, men alle kom afsted og jeg selv og 6 andre landede på St.Thomas 19.40. Alle fik deres værelser og var indlogeret ved 9 tiden.
Endnu en gang en kæmpe tak til alle deltagerne for deres tålmodighed med denne uheldige situation.
Men et plus er dog at selv om mange ikke kendte hinanden i forvejen, så gør de det ihvertfald, nu ☺
Vi løbere er ikke sådan at slå ud

13-Marts-2017

Calvin Dallas

Udover Celebrity Pete og mange af de danske løbere var der denne herre til champagnen ved poolen. Calvin Dallas, 65 år og vinder af St.Croix Marathon i tiden 3:18
Calvin har deltaget i OL i 88 i Seoul og i 92 i Barcelona. Hans bedste tid på marathon er 2:27
Han løber hver morgen på stranden en tur på 5-10 km. Da jeg fortalte ham at vi i Danmark har Beach Marathon var hans kommentar WOW den vil jeg gerne løbe. Så måske vi ser ham der en dag ☺

13-Marts-2017

Resultater fra St. Croix Marathon

Dog stadig med fejl !

http://www.virginislandspace.org/transferresultsstx.pdf

10-Marts-2017

Resultater fra St. John

http://www.virginislandspace.org/transferresultsstj.pdf

10-Marts-2017

Nyt fra 05/03

Så er der lidt om vores Marathon på St. Thomas med resultatliste.

http://stthomassource.com/content/2017/03/07/one-down-two-to-go-denmark-virgin-islands-transfer-marathons/

01-Marts-2017

Seneste nyt

Rigsarkivet har i dag åbnet for adgang til alle om information om De Vest indiske Øer.
https://www.virgin-islands-history.org/

28-Februar-2017

Info

Vi er 44 danskere, som tager derover, hvoraf de 40 skal løbe. En støder til på St. Croix.
St. Thomas : Marathon 19, ½ Marathon 13, 10km 5
St. John : Marathon 16, ½ Marathon 7, 10 km 9
St. Croix : Marathon 18, ½ Marathon 14, 10 km 7
17 kvinder og 23 mænd
Samlet har de alle løbet over 2.500 Marathon tilsammen
11 er medlem af Klub 100 Marathon Danmark

27-Februar-2017

Seneste nyt

Nu er vi tæt på afrejse og en stor oplevelse venter.
Jeg har lavet en aftale med E´s Garden Teahouse om at vi lørdag 4/3 kan få morgenmadsbuffet fra kl. 09:00 til en pris på 15 USD. (Per har sendt info ud på mail). Fra 10:00 til 12:00 vil det være muligt at få udleveret startnumre til løbet søndag i Charlotte Amalie. Se hjemmeside under menuen Links.
Per og jeg vil samtidig informere jer om turens forløb.
Håber i alle har fået printet jeres billetter og fået jeres ESTA godkendt. Det skal gøres 72 timer før afrejse.
Husk pas, badetøj. snorkel og godt humør.
Vi ses

22-Januar-2017

Info om øerne fra EB

http://ekstrabladet.dk/ferie/udland/vestindien-rundt-det-maa-du-ikke-misse/6493006

14-Januar-2017

Der er nu sendt information om betaling til løbene til samtlige deltagere.
Har i spørgsmål så tøv ikke med at kontakte mig.
Mvh
Kim

10-Januar-2017

Seneste nyt

Inden for få dage vil alle deltagerne modtage en mail med information om løbene og betaling til dem.
Det var givtigt at Per og jeg var derovre i December, da vi har fået forhandlet priserne gevaldigt ned. Til at starte med var priserne 150 USD for hver distance. Det lyder vildt, men der er ikke noget som er gratis derovre.
Det blev senere til 75 USD, men nu er vi endt på følgende.
Marathon : 75 USD pr. løb
½ Marathon : 60 USD per løb
10 km : 40 USD per løb
Vi synes vi er endt på nogle acceptable priser, som er tæt på de danske for specielle arrangementer.
En anden stor udgift er færgen til St. John, som til at starte med kostede 1.500 USD, da det er en speciel afgang kl 04:00. Den er nu kommet ned i 1.000 USD for alle deltagerne.
Alle tre Marathon starter kl. 05:00
Halv Marathon 06:00
10 Km : 07:00
Disse tider er faste og vil ikke blive ændret. Det er et krav på grund af varmen.
St. John er stadig op ad bakke i mere end en forstand, da den rute vi helst vil have er i deres National Park og de vil have at vi stiller en forsikrings garanti på 1 Million USD. Den arbejder vi stadig på, men vi har også en plan B klar.
St. John Marathon skal nok blive til noget, men hav lidt tålmodighed.
St. Thomas og St. Croix løbene er på plads.
Tak for jeres tålmodighed vedrørende løbsinfo
Mvh

Kim og Per

07-Januar-2017

Nina York

Byvandring i Christiansted med Dansk guide.
Tur tilpasset efter jeres interesser og tid.
Lær om Christiansteds historie fra en historiker, som har boet på St. Croix siden 1976. Nina York.
Tilbyder også personlige ø-ture
Mail: ninayork@gmail.com. El. Ring (340) 332-4451

19-December-2016

Ny underside : Hoteller på turen

Vi boede på og besøgte de hoteller som vi bruger på turen

19-December-2016

Bonus info

Onsdag d. 14/12 var Per og jeg på St. John for at finde en rute til løbene. Bl.a. mødte vi B.J.Harris, som jeg mødte sidste år. Hun har været en hjælp med kontakter til løbene. Hun er ejendomsmægler og fortalte at der havde været et dansk tv hold som hed noget med en hammer og en meget høj fyr.
B.J. er ikke ret høj, så hun blev på nogle af billederne stillet op på en skammel så hun kom med på billedet.
Det er selvfølgelig Hammerslag og vises i to udsendelser på DR1 23/12 og 27/12 kl. 20.00.
Glæder mig selv til at se udsendelserne.

07-December-2016

Seneste nyt

Kvickly i Ry blev for et par uger siden kåret som Danmarks bedste Kvickly at handle i.
De er også i julehumør og har venligst sponsoreret 25 bøger Turen går til Vestindien (US Virgin Islands).
Så er der lidt læsning i juleferien, så i ved hvad der er værd at opleve derovre.
De vil blive sendt ud til alle deltagerne i denne uge.
Mvh
Kim og Per

27-November-2016

Seneste nyt

Tak for jeres tålmodighed i.f.m. løbene.
Som tidligere nævnt er der ikke noget som er gratis derovre !
Priserne på løbene lå på ca. 1.000 pr. løb, hvilket vi synes var alt for højt.
Det er nu lykkedes at få prisen ned på 75 USD( Ca. 525 kr.) pr løb.
Det er ok for Marathon, men vi vil gerne have prisen længere ned for ½ Marathon og 10 Km.
Per og jeg tager derover i December for at tjekke ruter og mødes med de respektive Race directors.
Der bliver desværre ikke nogen TV optagelse fra DK4, da de lige har lukket deres Århus afdeling og hoved kontoret vil ikke lave udsendelsen, da de ikke mener de kan nå det.
Vi forventer at have priser klar inden nytår eller i starten af det nye år.
Håber i har tålmodighed til at vente :-)
Mvh

Kim og Per

26-Oktober-2016

Seneste nyt

I morgen Torsdag 27/10 bringer Midtjyllands Avis lidt om turen
Vi vil jo gerne have flere med derover.
Vi kæmper stadig lidt om priserne for løbene og håber at det er på plads før jul
Per har i aften sendt info ud til alle 43 deltagere som er tilmeldt turen

13-Oktober-2016

Seneste nyt

Seneste nyt !!
 
Lige nu er vi 43 personer som rejser med Happy-Skiing/Per Hjorth.
40 personer rejser fra København med Norwegian fredag 03/03 2017 med hjemkomst lørdag 18/03 2017
3 personer rejser med Norwegian fra Billund via London onsdag 01/03 med hjemkomst torsdag 16/03 2017.
 
Da vi gerne vil have flere med derover er der følgende muligheder.
Benyt Happy Skiing med afrejse onsdag 01/03 :
www.happy-skiing.dk
Bestil tur ved Stjernegårds Rejser med afrejse KBH 03/03 med disse tilbud :
King Christian ( STX ) /Beachcomber ( STT ) Pris 20.990 kr.
Caravelle (standard værelser ) STX – Beachcomber STT Pris 19.990 kr.
Company House ( STX ) -Beachcomber STT Pris 19.500 kr
Kontakt person er Tinne Madsen : tm@stjernegaard.dk
Bestil tur via andre rejsebureauer som laver ture derover eks.
https://www.jysk-rejsebureau.dk/dansk-vestindien.asp
http://cctravel.dk/lande/nord-sydamerika/dansk-vestindien?gclid=CIOjy9jX188CFYPbcgod1ZcJRw
http://www.nyhavn.dk/dansk-vestindien?gclid=CKT8je_X188CFQsMcwodDxEEbA
http://www.albatros-travel.dk/rejser/caribien/dansk-vestindien?gclid=CKqAlfvX188CFYTacgodRmYE0g&gclsrc=aw.ds
http://www.fdm-travel.dk/usa/dansk-vestindien/
http://www.bravotours.dk/rejsemaal/de-dansk-vestindiske-oer/
https://www.risskov.com/de-vestindiske-oeer/
http://www.svanerejser.dk/rejser-til-dansk-vestindien
http://www.benns.dk/caribien/rundrejser/dansk-vestindien/?gclid=CI_4nbzY188CFebVcgodSSMKmQ
http://www.gislev-rejser.dk/usa/vestindiske-oeer?gclid=CNaqjeDb188CFYXVcgodHkYIpA
 
Eller lav selv jeres tur evt. med flybillet med Norwegian og book selv jeres ønskede overnatninger.
http://www.norwegian.com/dk/
Overnatning :
www.airbnb.dk
www.tripadvisor.dk
www.expedia.dk
www.booking.com
www.hotels.com
http://www.visitusvi.com/where_stay
http://www.gotostcroix.com/
Og mange andre muligheder
Derved kan i jo selv bestemme om i kun vil være der en uge på en af øerne og deltage i et eller to løb.
Bemærk at priserne for at deltage i løbene ikke er includeret i rejsepriserne.
Vi forhandler stadig priserne på løbene, da vi syntes at de er for høje.
Der er desværre ikke noget som er gratis derovre og det er ikke muligt at lave Cannonball  løb som vi kender det i Danmark
Med rejsevenlig hilsen
 
Kim Smitt og Per Hjorth

28-August-2016

28-August-2016

Du står på vores venteliste til Kim Smitts arrangement vedrørende 3
>> marathon på De Dansk Vestindiske Øer til marts 2017.
>>
>> Langt om længe har jeg fundet noget i samme prisklasse, som den
>> første udbudte tur, som jo hurtigt blev udsolgt. Det kræver blot
>> afgang 2 dage før og hjemkomst 1 dag før resten af de andre 40
>> deltagere. Men de 3 marathon løb kan stadig løbes som normalt med resten af gruppen.
>>
>> Prisen vil være kr. 19.000,- i delt dobbeltværelse svarende til den
>> første udbudte tur i hyggegruppen.
>>
>> Inkluderet i prisen vil være:
>>
>> Fly med afgang onsdag 1. marts fra København kl. 07.20 via London med
>> flyskifte til San Juan i Puerto Rico, hvor vi lander kl. 15.00
>>
>> Overnatning i San Juan
>>
>> Fly fra San Juan til St. Thomas kl. 12.55 torsdag 2. marts.
>>
>> 8 x overnatning i Green Iguana sammen med hyggegruppen.
>>
>> Vandflyver fra St. Thomas til St. Croix fredag 10. marts
>>
>> 6 x overnatning i ikke endelig bekræftet hotel.
>>
>> Fly retur fra St. Croix torsdag formiddag til San Juan. Videre fra
>> San Juan kl. 16.45 via London med ankomst i København fredag 17. marts kl.
>> 09.50
>>
>> Transfer fra lufthavn til hotel & retur er inkluderet.
>>
>> Hvis denne tur stadig har interesse, så tænk over det i weekenden og
>> vend tilbage med svar. Herefter vil I få tilsendt et
>> tilmeldingsskema, som skal udfyldes, så vi kan få det endelig bestilt.
>>
>> Hvis I ønsker, at afrejse med den store 40 mands gruppe og følge dem
>> rundt og retur fredag 17. marts vil merprisen være 10.500,- kr. pr.
>> person. Bortset fra ud- og hjemrejsen vil selve opholdene på de 2 øer
>> være ens. Den store prisforskel skyldes, at der kun er meget få
>> flypladser tilbage på den afgang og de er dyre.
>>
>> Hvis I har spørgsmål i weekenden kan jeg træffes på 4056 5761
>>
>> Happy hilsen
>>
>> Per Hjorth
>>
>> Happy Skiing

28-Maj-2016

28-Maj-2016

Per, Rico og jeg havde for nogle uger siden et møde med DK4, som Rico Ejersted havde fået arrangeret.

De er meget interesseret i at lave en 2 x 40 min. udsendelse om turen.

Planen er at Projektleder Katrine Orlemann Thrane og to fotografer, hvoraf den ene har licens til droneflyvning tager med derover.

Vi skal dog finde sponsorer til dette og det arbejdes der på.

Lidt om projektet :

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Baggrund og intention
I december 2014 får en gal løber en tosset idé. Hvorfor ikke arrangere tre maratonløb ét på hver af de Dansk Vestindiske Øer, St. Croix, St. Thomas og St. John i anledningen af 100 året for, at Danmark solgte øerne til USA? Den gale løber forfølger sin idé og rejser i december 2015 til De Dansk Vestindiske Øer for at deltage i St. Croix’s årlige maratonløb og få kontakter til at realisere sin egen idé. Kontakterne bliver skabt og løberen får også et rejsebureau med på ideen til at stå for selve rejsen. I april 2016 er løberen klar til at sætte de 40 pladser til salg. Han er spændt. Kan han virkelig samle 40 løbere til at tage med på en bekostelig tur, hvor de skal løbe tre maraton i et klima med høj fugtighed kl. 5 om morgenen for ikke komme til at løbe i 30 graders varme? Der går 3 dage, så er de 40 pladser solgt!
De 40 danske løbeentusiaster med løbsarrangør Kim Wagner Smitt i spidsen sætter d. 3. marts 2017 kursen mod De Dansk Vestindiske Øer for at gennemføre tre maratonløb. Det er dk4’s intention at være med på turen med formål om i to programmer fortælle, hvad det er, der driver løberne dels til at løbe maratonløb og dels til at koble løb med rejser og oplevelser, og selvfølgelig at fortælle historien om de 3 historiske øer, som er udgangspunktet for løbernes rejse.
For 20 år siden var maratonløb en disciplin for de få. At gennemføre et maratonløb krævede fokus, speciel kost og hård træning, og mulighederne for at deltage i et maratonløb på dansk jord var få. I dag er maratondisciplinen et løb som rigtig mange danskere dyrker. For mange er det noget, de bare gør uden den store træning, og mulighederne for at deltage i et løb er mange. Hver weekend bliver der arrangeret maratonløb rundt omkring i Danmark af forskellig art og kan man få en ekstra oplevelse samtidig, er det kun et plus. Derfor løbes der bl.a. på broer, i kalkminer, om natten, i fængsler og fra solnedgang på den ene kyst til solopgang på den anden kyst. Nøgleordene for løberne er motion og oplevelser og ikke mindst fællesskab og hygge, for mange af løberne ser ikke maratonløbene som en konkurrence, hvor man skal komme først, men som en holdpræstation, hvor man hjælper hinanden igennem, får sig en hyggesnak undervejs og en god oplevelse sammen.
Motion, oplevelser, fællesskab og hygge bliver også nøgleordene for løbene på De Dansk Vestindiske Øer. Alle tre løb bliver planlagt, så løberne kommer til at få sig en stor oplevelse undervejs. Særligt på St. Croix er det muligt at lægge løberuten forbi nogle af de helt store historiske attraktioner som familien Lawaetz hjem Little La Grange, der i dag er museum og viser hvordan en af de sidste store danske familier boede i årene omkring salget af øerne Freedom City i Frederikssted, hvor den danske generalguvernør Peter von Scholten i 1848 proklamerede frigivelsen af alle slaver. Det er naturligvis tilladt at stoppe op undervejs og tage billeder, oplevelsen er jo vigtigere end det at komme først, og det er heller ikke utænkeligt at traktementet i et af depoterne undervejs kan være caribisk rom.
Det er denne kobling mellem løbernes passion for løb og måde at være sammen på sat ind i et stykke dansk historie, som dk4 ønsker at formidle med de to programmer.

xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx

Spændende ikke ?

Håber at i som deltager på turen også vil bidrage til dette.

Mvh



Kim

26-April-2016

26-April-2016

Efter den forrygende start med 40 pladser udsolgt på 3 dage, har vi nu oprettet en venteliste.
Til jer som ikke nåede at reservere i første omgang, send da en mail til PH@happy-skiing.dk. Derved får vi også en ide om hvor mange ekstra pladser vi skal skaffe.
Mvh

Kim og Per

15-April-2016

15-April-2016

Før midnat i går var status som følger :
36 solgte pladser
4 som skal svare i dag
Så salget er gået over al forventning med alle 40 pladser solgt på 3-4 dage.
Jer som stadig går og tænker på at deltage, fortvivl ikke.
Vi opretter en venteliste med det samme og i skal blot skrive til Happy-Skiing/Per Hjort.
Vi vil gå i gang med det samme, for at skaffe flere flysæder og Hoteller :-)
Mvh Kim og Per

14-April-2016

14-April-2016

Kl. 9:00 i dag 14/04 er 26 ud af 40 billetter solgt :-)

13-April-2016

13-April-2016

Med hensyn til løbene, så må i have lidt tålmodighed, da jeg ikke har fået svar på om det første løb bliver på St. John eller St. Thomas
Der vil også komme forespørgsel om T-shirt størrelse. Er i gang med sponsorer til den del.
Der vil måske komme et depositum til løbene også.
Pt. er prisen lidt for høj synes jeg, men arbejder på at bringe prisen ned uden det går ud over kvaliteten.
Det er ikke ligesom i DK, hvor man kan lave Cannonball.
Derovre vil det ikke være muligt, da der løbes under andre forhold, og ved et deltagerantal på over 20-30 personer kræves der politi tilladelse, førstehjælp, ambulance osv. og det er ikke gratis.

13-April-2016

13-April-2016

Forrygende start.
17 ud af 40 billetter er solgt på nuværende tidspunkt :-)

11-April-2016

11-April-2016

Nu går dette projekt I luften
Jeg fik ideen for over et år siden og nu bliver det virkelighed.
Kontaktede i September et Rejsebureau, som i årevis har lavet ture til Dansk Vestindien.
Desværre endte det hele med lange svartider og for høje priser.
Derfor tog jeg for en måned siden en drastisk beslutning og kontaktede et andet Bureau.
Det er nu en realitet at Happy-Skiing laver tur til Caribien.
Det er ikke en joke eller en Aprilsnar, men en realitet og sikkert første gang i Historien at et Skirejse Bureau laver tur til Caribien.
Happy- Skiing- V/ Per hjort kunne på under en måned give mig de priser jeg efterspurgte.
Inden for de nærmeste dage vil min nye hjemmeside være opdateret med mere information.
Der er kun 40 pladser til rådighed, så det er først til mølle. !!
Jeg arbejder på at have min nye hjemmeside klar om et par dage, hvor mere info og nyheder vil kunne læses.
Bemærk det om ESTA dokument og pasregler.
Planen var at St. Thomas Marathon, skulle starte 5/3, men det bliver måske St. John som bliver det første.
Mere herom på hjemmesiden.
Håber i alle stadig er interesserede og når de 40 pladser er solgt, vil vi arbejde på at få flere.
Bemærk at man kun kan tilmelde sig dette ”Once in a Lifetime” løb ved at tilmelde sig denne tur !
Mvh, Kim og Per

Sidste nyt 13/10